Sprogundervisning i modersmål
Modersmålsundervisning er et tilbud om GRATIS undervisning til elever i den undervisningspligtige alder (0.-9. klasse).
I Aarhus Kommune tilbyder vi gratis sprogundervisning til elever i den undervisningspligtige alder (0.-9. klasse) i modersmål fra EU-lande/EØS-lande samt færøsk og grønlandsk.
Krav for at modtage undervisning i modersmål
Ét af følgende krav skal være opfyldt:
En af elevens forældre er bosat i Danmark og er statsborger i et EU eller EØS-land
Færøsk eller grønlandsk er talesprog i hjemmet.
OBS: Eleven kan KUN modtage undervisning i det officielle sprog, der hører til det EU/EØS-land, som elevens forælder er statsborger i jf. §1 i Bekendtgørelse om folkeskolens modersmålsundervisning.
EU/EØS-lande
Belgien, Bulgarien, Cypern, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Irland, Island, Italien, Kroatien, Letland, Liechtenstein, Litauen, Luxembourg, Malta, Nederlandene, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn, Østrig.
Om undervisningen
Formålet med modersmålsundervisningen er at styrke elevernes sproglige kompetencer, så de både kan forstå og anvende det talte og skrevne sprog.
Undervisningen foregår på modersmålet og omfatter træning i læsning, skrivning og mundtlig kommunikation.
Undervisningen i modersmålet skal samtidigt udvikle elevernes sproglige bevidsthed. Når eleverne bliver fortrolige med deres modersmål, understøtter det deres læring af det danske sprog.
Tilmelding til undervisning i modersmål
Digital tilmelding til skoleåret 2026/2027 er lukket. Den løb fra perioden 27. april til og med 31. maj 2026.
OBS! Som forælder har du stadig mulighed for at tilmelde dit barn til et af de eksisterende hold i dette skoleår. Der kan du bruge blanketterne lige nedenfor.
Er du fritaget for digital selvbetjening/har ikke MitID?
Er du fritaget for at bruge digitale selvbetjeningsløsninger og har du ikke MitID? Så skal du udfylde en tilmeldingsblanket i stedet.
VIGTIGT! Du skal vælge den blanket, der passer til din bopæl:
Er du fritaget for at bruge digital selvbetjening, har du ikke MitID, og er du bosiddende i Aarhus Kommune?
Så skal du:
udfylde tilmeldingsblanketten herunder
aflevere den på dit barns egen skole
Hent blanket til tilmelding
Er du fritaget for at bruge digital selvbetjening, har du ikke MitID, og er du bosiddende i en anden kommune end Aarhus?
Så skal du:
udfylde tilmeldingsblanketten herunder
aflevere blanketten til din bopælskommune, som skal godkende tilmeldingen
Hent blanket til tilmelding
Læs mere om undervisning i modersmål
Formålet med modersmålsundervisningen er at styrke elevernes sproglige kompetencer, så de både kan forstå og anvende det talte og skrevne sprog. Undervisningen foregår på modersmålet og omfatter træning i læsning, skrivning og mundtlig kommunikation.
Undervisningen i modersmålet skal samtidigt udvikle elevernes sproglige bevidsthed. Når eleverne bliver fortrolige med deres modersmål, understøtter det deres læring af det danske sprog.
Vi arbejder bl.a. med:
Børnenes lyst til at læse
Børnenes forståelse af en histories indhold
Børnenes færdigheder inden for skrivning
Børnene skal læse og skrive om emner, som de møder i skolen. Det kan være emner som:
Traditioner
Fester
Højtider
Boligen
Historie
Kultur
Eventyr
... og meget andet
Vores undervisere behersker det sprog, de underviser i. De har alle flere års erfaring med undervisning i modersmål.
Her er underviserne i skoleåret 2026-2027:
Alessia Di Matteo (Italiensk)
Birte Kreie (Tysk)
Cecile Olagnier (Fransk)
David Olagnier (Fransk)
Elzbieta Snopek (Polsk)
Ernesta Bauzaite (Litauisk)
Irene Martinez Masip (Spansk)
Laura Dachin (Rumænsk)
Margret Thrainsdottir (Islandsk)
Maria Bokari (Græsk)
Mariya Delcheva (Bulgarsk)
Marta dos Santos Silva (Portugisisk)
Milada Bendtsen (Tjekkisk)
I skoleåret 2026-2027 har vi følgende sprog:
Tysk
Fransk
Polsk
Islandsk
Litauisk
Bulgarsk
Græsk
Italiensk
Spansk
Portugisisk
Tjekkisk
Vi opretter hold, når vi har modtaget 12 tilmeldinger til et sprog.
Undervisningen begynder i ultimo august og slutter i uge 26. Undervisningen forekommer både i hverdage og weekender. Der er ingen undervisning i skoleferierne.
Bus nr. 13 går lige til døren. Busserne via Ringgaden/Viborgvej holder i nærheden.
Møllevangskolen
Mandag-Torsdag: 8.00 - 14.00
Fredag: 8.00 - 13.00