Principper for Møllevangskolen

Vi ønsker, at hver enkelt klasse skal afspejle mangfoldigheden i skoledistriktet.

Ved dannelse af nye klasser på Møllevangskolen tilstræber vi almindeligvis at

1. Klasserne bliver lige store,

2. Drenge og piger fordeles ligeligt i klasserne,

3. Elever med dansk som 2. sprog fordeles ligeligt i klasserne – med særligt fokus på børnenes sproglige niveau efter sprogscreeningen inden skolestart

4. Elever med særlige behov fordeles ligeligt i klasserne

Ovenstående parametre er ikke prioriteret, men medtænkes i videst muligt omfang

Skolen kan vælge en anden fordeling af børnene ud fra pædagogiske overvejelser.

Forældreønsker ift. klasseplacering tilgodeses, hvis muligt ift. ovenstående parametre.

Bemærkninger;

Disse principper gælder kun for skolens distriktsklasser.

Klassedannelsen i specialklasserne foretages centralt af PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning).

Har skolen undtagelsesvist en mulighed for selv at klasseplacere et barn, så beslutter nærmeste leder klasseplaceringen efter drøftelse med de respektive kerneteams.

Efter indskrivning til børnehaveklasserne/ 0. klasse udmelder forvaltningen i Børn og unge, hvor mange klasser skolen kan oprette.

Møllevangskolen har gode erfaringer med at børnene starter i små klasser/stamhold – for i løbet af skoleåret at sammensætte de kommende 1. klasser. Det vil sige, at forældrene i givet fald på forhånd varsles ændringer i opdelingen af børnene.

Kommende 0. årgangsteam fordeler børnene på stamhold sammen med nærmeste leder, inklusionsleder og SFO-leder – efter ovenstående kriterier og efter kontakt til/besøg i børnehaverne.

Forældrene informeres om stamholdene i forbindelse med infomødet primo juni før skolestart, som ligger før prøveskoledagen.

Evt. forældreønsker til flytning af eget barn til et andet stamhold besluttes af nærmeste leder efter drøftelse med årgangsteamet.

Vedtaget 2003

Sponsorering i form af pengebeløb, naturalier el. lignende til gavn for hele skolen, enkelte klasser eller mindre elevgrupper kan modtages, hvis følgende forudsætninger er opfyldt:

• Der modtages aldrig gaver til skolen, som er pålagt en klausul om bestemte modydelser.

• Enhver sponsorering bør om muligt værdisættes til et beløb. Det er op til skolens ledelse (som kan uddelegere kompetencen til andre) at tage stilling til støtte/sponsorater af en værdi under 10.000 kr.

  • Ved tilbud om støtte eller sponsorater, der overskrider en værdi af 10.000 kr., orienteres skolebestyrelsen.

• Undervisningsmateriale, der er sponsoreret, skal altid underlægges en faglig kritisk vurdering, inden det kan indgå i undervisningen.

  • Kildekritik bør indgå som en del af undervisningen.

  • Læreren afgør om undervisningsmaterialet er relevant for den konkrete undervisning.

  • Føler læreren sig i tvivl, forelægges materialet for skolens ledelse, inden det benyttes.

Vedtaget 2003

Det er princippets formål at sikre, at eleverne ikke udsættes for uvedkommende påvirkning af kommerciel, åndelig eller politisk art.

• Der må ophænges/uddeles informationsmateriale på skolen, som indeholder en sponsorangivelse, hvis sponsormarkeringen ikke er dominerende eller anstødelig. Skoleledelsen og skolens sekretariat aftaler en praksis for uddeling af materialer, der tilflyder skolen.

• Der må ikke ophænges/uddeles materialer, som reklamerer for rusgifte som alkohol, tobak og lignende.

• Der må ikke ophænges/uddeles materialer, som har et rent kommercielt formål eller som søger at påvirke eleverne (eller deres forældre) politisk eller åndeligt, dog kan materiale fra Møllevangskirken og de lokale spejdere uddeles. Materiale fra andre trossamfund/politiske partier mv. forelægges skolebestyrelsen *)

• Skolen må ikke udlevere navnelister over forældre eller børn til udefrakommende grupperinger/personer.

• Eleverne må ikke deltage i kommercielle markeds- og meningsundersøgelser i skoletiden.*)

• Informationsmateriale/plakater m.m., som indeholder reklamer/sponsormarkering skal i tvivlstilfælde, forelægges for og godkendes af skolens ledelse, inden ophængning/uddeling.

*) Undtaget fra ovenstående princip er tilfælde, hvor materialet/undersøgelsen indgår som en del af undervisningen. Se princip for sponsorering.

(lovpligtigt princip efter reformen dvs. udarbejdet skoleåret 2013/14)

Formål med holddannelse

Holddannelse skal benyttes som pædagogisk redskab til at give fleksible muligheder for at tilgodese den enkelte elevs behov, klassens eller årgangens sociale behov og udviklingsmuligheder bedst muligt.

Holddannelse i de enkelte fag foretages på baggrund af en løbende faglig-pædagogisk vurdering af de enkelte elevers og klassens samlede behov.

Organisering af holddannelse

Der arbejdes hovedsageligt i hold inden for klassen og på tværs af årgangen, fx i forbindelse med to-voksenordning, støttelærer, parallellægning af fag osv.

Men holddannelse kan også være på tværs af årgange. Et sådant samarbejde skal indtænkes i skemalægning og mulighed for samarbejde med relevante kolleger og indgår således i planlægningen af kommende skoleår.

Det tilstræbes, at der altid ligger pædagogiske overvejelser bag valgene af, hvem der skal være sammen med hvem, hvorfor, hvornår, om hvad, på hvilken måde og i hvor lang tid. Lærerne samarbejder med og inddrager eleverne i en klasse/på en årgang om formålet med holddannelsen og hvordan holddannelsen kan ske, samt hvilke mål der arbejdes mod for den enkelte elev. Helt overordnet skal læringsmålene for det enkelte hold være kendt.

Lærerne omkring klassen/årgangen informerer løbende forældre om dette.

Der lægges vægt på, at holddannelse ikke er et redskab til at indføre permanent niveaudeling eller større klasser.

Holddannelse i øvrigt

I idrætsundervisningen arbejdes der løbende med holddannelse på tværs af årgangens klasser.

I forbindelse med skolens temauge arbejdes der med holddannelse på tværs af årgangene.

Vedtaget af bestyrelsen den 15-09-2026

Det kan være nødvendigt at sammenlægge klasser. Det skyldes især ændringer i elevtallet og de kommunale regler for, hvor mange elever der skal være for at opretholde en klasse. Oftest er der tale om, at to klasser bliver til én. I indskolingen kan der også være situationer, hvor tre klasser bliver til to.

Vi er opmærksomme på, at en klassesammenlægning kan fylde meget for både elever og forældre. Derfor arbejder vi ud fra nogle overordnede principper, som skal sikre en tryg og gennemskuelig proces.

Klassesammenlægninger kan se forskellige ud fra gang til gang. Derfor laver vi altid en konkret vurdering af situationen, før vi træffer beslutning. Det er skolens ledelse, der træffer den endelige beslutning – både om der skal ske en sammenlægning, og hvordan de nye klasser sammensættes.

Følgende gælder især ved sammenlægning fra tre til to klasser:

Hvordan træffes beslutningen?

• Det er skolens ledelse, der entydigt beslutter, om der skal ske en klassesammenlægning.

• Beslutningen træffes på baggrund af elevtallet – opgjort den 5. september – og de gældende kommunale regler.

• I nogle tilfælde kan ændringer i elevtallet hen over sommerferien betyde, at vi må justere antallet af klasser kort efter skolestart.

Hvordan foregår processen?

• Vi starter med at drøfte situationen med de medarbejdere, der kender eleverne bedst.

• Skolebestyrelsen orienteres.

• Når beslutningen er truffet, informeres forældrene.

• Vi tilstræber, at der så hurtigt som muligt skabes klarhed om det videre forløb.

Hvordan sammensætter vi de nye klasser?

Når vi danner nye klasser, har vi fokus på, at alle elever får gode muligheder for trivsel og læring – både i deres nuværende relationer og i de nye fællesskaber, der opstår.

Vi skal efterleve følgende styrende principper:

• at der er en rimelig fordeling af piger og drenge

• at der er en god faglig balance – så der ikke opstår “A- og B-hold”

• at der tages hensyn til elevernes sproglige forudsætninger

• at ingen elever kommer til at stå alene socialt

Om eksisterende venskaber, nye relationer og forældres ønsker

Vi er opmærksomme på eksisterende venskaber og forsøger så vidt muligt at tage hensyn til dem. Når tre klasser skal samles til to, er det imidlertid ikke muligt at bevare alle eksisterende relationer. Der vil nødvendigvis ske ændringer i elevernes daglige fællesskaber, og derfor er det vigtigt, at både elever og forældre er åbne over for nye relationer og venskaber.

• Hvert forældrepar kan angive op til to ønsker til, hvilke elever de gerne ser deres barn komme i klasse med. Det øger ikke sandsynligheden for at få et bestemt ønske opfyldt, hvis man kun angiver ét ønske frem for to.

• Skolen vil i videst muligt omfang forsøge at imødekomme de indkomne ønsker, når det kan ske inden for rammerne af de øvrige principper for klassedannelse.

• Da ønskerne skal afvejes i forhold til klassernes samlede sammensætning og de øvrige styrende principper, vil det ikke være muligt at imødekomme alle ønsker.

• Det er altid skolens samlede pædagogiske vurdering, der ligger til grund for den endelige klassesammensætning.

Dialog med forældre

• Der kan blive tilbudt korte skole-hjemsamtaler i forbindelse med sammenlægningen, hvor ønsker blandt andet kan indgives.

• Der afholdes som udgangspunkt et forældremøde, hvor vi gennemgår baggrunden for beslutningen og fortæller om arbejdet med de nye klasser.

• Vi vil være åbne om de hensyn, der ligger bag sammensætningen – inden for de rammer, der er mulige.

Efter sammenlægningen

Vi prioriterer et godt opstartsforløb, hvor der arbejdes målrettet med følgende, som der kommer en overordnet plan for:

• trivsel og fællesskab

• relationer mellem eleverne

• tryghed i den nye klasse

Vedtaget i skolebestyrelsen oktober 2010, revideret 2012

Lejrskoler er en vigtig del af undervisningen, der samtidig giver en enestående mulighed for at få fælles oplevelser i klassen.

Elever og lærere aftaler, planlægger og gennemfører lejrskolen i fællesskab. Det er lærerens ansvar, at der fokuseres på de muligheder, som den pågældende lejrskole giver for at arbejde med et fagligt indhold på en anden måde, end det kan foregå hjemme på skolen.

Møllevangskolen ønsker, at alle elever kommer med på klassens lejrskoleture.

Skolen budgetterer efter, at eleverne kommer på lejrskole i 5. og 8. klasse.

De store børn i specialklasserne tager på lejrskole hvert 3. år – regnet fra skoleåret 2012/13.

Forældrebetaling

Der må opkræves et beløb til dækning af kosten p.t. svarende til ca. 60 kr. pr. døgn. En evt. klassekasse må efter aftale med forældrene bruges til at dække evt. entreer eller forfriskninger på turen, men derudover skal lejrskolen arrangeres, så den økonomisk hviler i sig selv.

Lejrskoleafvikling - distriktsskolen

5. klasse: 2 overnatninger

8. klasse: 3 overnatninger

7. årgang sikres at komme til udlandet på lejrskole i 8. klasse som modydelse for, at årgangen sammen dækker skolepatruljeopgaven.

Lejrskoleafvikling – specialklasserne

2 overnatninger på de fælles lejrskoler for afdelingen. Hvis det vurderes at en eller flere elever fra 8. klasse i stedet skal med på 8. årgangs lejrskole, så 3 overnatninger.

Vedtaget 2013

Formål

• at skærpe opmærksomheden på at sikre tryg skolevej til og fra skole for alle børn

• at skærpe opmærksomheden på sikkerheden på ture ud af skolens område

• at gøre klart hvad skolen har ansvar for at lære børnene, og hvad forældrene har ansvar for at lære børnene

Tryg skolevej til og fra skole

Det er vigtigt at huske, at alle voksne er rollemodeller for børnene. De gør hvad de ser, at vi gør – ikke hvad vi siger, de skal, mens vi selv gør noget andet.

Særligt fokus på vejene ved Møllevangskolen

Brug fodgængerovergangen for enden af Jens Baggesens vej på vej til og fra bussen. Ingen børn på rulleskøjter, løbehjul og skateboards på kørebanen ned ad Fuglebakkevej.

Børn der går i skole

Det er forældrenes ansvar at øve børnene i, hvordan de skal gå i skole og forældrene har ansvaret for at bestemme, hvornår børnene selv må gå.

Skolepatruljen er på plads ved fodgængerovergangene på Fuglebakkevej kl. 8.00 – 8.10. Der er ikke skolepatrulje senere på dagen. Hvis børnene kommer før kl. 8.00 eller efter kl. 8.10, så er der ingen hjælp til at komme over vejen.

I børnehaveklassen afholdes trafikemne, som afsluttes med gå-prøve, hvor en betjent fra Aarhus politi deltager.

Børn der cykler i skole

Det er forældrenes ansvar at øve børnene i, hvordan de skal cykle i skole og forældrene har ansvaret for at bestemme, hvornår børnene må cykle selv.

Vi anbefaler ikke, at børn cykler alene i skole, før de på samme tid og i fart kan orientere sig bagud og række hånden op for at give tegn. Det kan de ofte ikke før i 6. klasse.

Vi anbefaler selvfølgelig, at børnene bruger cykelhjelm. Børnene skal have cykelhjelm på ved cykelture i skoletiden.

Særligt fokus på vejen hen over P-pladsen ved Møllevangskirken. Her er svært overskueligt.

Cykelprøve

På 4. årgang træner børnene på en forhindringsbane på skolens område. Her øver de sig i at styre cyklen uden om forhindringer mv.

De største børn i SFO tager 3 – 4 gange årligt på cykeltur omkring Brabrandsøen. Der sker selvfølgelig med et passende antal voksne ift. antallet af børn.

Børn der bliver kørt i skole

Forældrene forventes at vise hensyn til de øvrige skolebørn ved aflevering og afhentning af egne børn. Det betyder fx, at kørselsretningen på P-pladsen skal overholdes, og at der skal tages hensyn til cyklister ved parkering på Fuglebakkevej.

Børn der tager bussen i skole

Det er altid forældrenes ansvar, at børnene har gyldigt buskort eller billet, hvis børnene kører med bus til og fra skole – eller hvis de vælger at tage bussen fra skolen til SFO/klub.

Sikre ture ud af huset

Det er skolens ansvar, at der er et passende antal voksne med på ture ud af huset. Det er et skøn, hvor mange børn hver voksen kan tage ansvaret for.

Børn skal rette sig efter de voksnes anvisninger og i øvrigt have en opførsel, der viser, at man kan regne med, at de overholder aftalerne.

Hvis en lærer/pædagog er i tvivl om sikkerheden ved at tage en gruppe børn eller enkeltbørn med på tur, så inddrages skolens ledelse i at vurdere, hvorvidt der kan komme flere voksne med på turen – eller om nogle børn skal blive hjemme.

Forældrene informeres, hvis et barn vurderes til ikke at kunne komme med på tur. Forældrene er velkomne til selv at deltage på ture for at sikre barnets deltagelse.

Cykelture i skoletiden

Ved cykelture i skoletiden (også SFO) skal børnene have en cykel, der passer til dem størrelsesmæssigt og som overholder kravene til en cykel (bremser, reflekser, lys i lygtetændingstiden).

Børnene skal have cykelhjelm på ved cykelture i skoletiden.

Kørsel i skoletiden, primært for SFO

Forældrene skal underskrive en kørselstilladelse for, at et barn må køre med skolens egne busser eller med skolens ansatte i privatbiler. Børnene skal naturligvis være fastspændte under kørslen.

I akutte tilfælde kontaktes forældrene pr. telefon for at aftale, at et barn må køre med en ansat, selvom der ikke er afleveret en kørselstilladelse.

Det er almindeligvis SFO's ansvar at sikre, at kørselstilladelsen udleveres og fornyes. 

Ved lange ture ud af huset i skoletiden betaler skolen for en særskilt bus eller for busbilletter. Ved kortere ture fx til midtbyen går børnene oftest med deres lærere/pædagoger.

Børn, der laver projektopgave og lignende kan efter aftale med deres lærer få et alm. klippekort på kontoret i projektugen, så de kan færdes på egen hånd.

Eleverne fra 7. – 9. årgang har udgangstilladelse.

Ved korte ture kan læreren aftale at mødes med børnene et bestemt sted på et bestemt tidspunkt. Det er så op til de store elever om de vil gå, cykle eller tage bussen derhen. Men de skal i sådanne tilfælde selv betale busbillet og evt. bøder.

Det er læreren, der vurderer, om en tur er kort eller lang.

Betaling af transport til og fra skole

Børn, der går i distriktsskolens klasser, kan ikke få buskort eller taxa fra skolen eller fra kommunen. Børn, der går i spc. klasserne, får enten taxaordning eller buskort.

Vi anbefaler, at forældre til børn, der er i stand til det, ansøger om at få et buskort frem for taxaordning. Det giver frihed og ansvarlighed at blive selvhjulpen på dette område. Det gør det fx nemmere for børnene at lave legeaftaler med kammerater fra skolen.

Herunder principper for forældremøder og skole-hjemsamtaler samt for forældreråd

Vedtaget februar 2022, senest justeret september 2026

Takt og tone

Samarbejdet mellem skole og hjem baserer sig på kommunikation. God kommunikation kræver god takt og tone – begge veje – og i alle slags situationer.

Aula som fælles platform for kommunikation

Vi anbefaler, at du som udgangspunkt skriver til os på Aula.

Skriftlig og mundtlig kommunikation (orientering vs. dialog)

Især skriftlig kommunikation kan give anledning til misforståelser, derfor følger vi nedenstående tommelfingerregel:

• Vi skriver, når vi vil orientere.

• Vi ringer/aftaler møde, når vi vil i dialog.

Generel fremgangsmåde ved henvendelse fra hjem til skolen

Når du henvender dig til os om dit barn, vil vi som udgangspunkt opfordre dig til

• Først at kontakte lærerne/pædagogerne, som har det daglige ansvar for dit barn.

• Dernæst til de pædagogiske ledere, som har ansvaret for personalet.

• Sluttelig til skolelederen, som har det overordnede ansvar for hele skolen.

Generel fremgangsmåde ved henvendelse fra skole til hjem

• Det, som vedrører elever, kommer som udgangspunkt fra lærerne/pædagogerne.

• Det, som vedrører medarbejdere, kommer som udgangspunkt fra de pædagogiske ledere.

• Det, som vedrører skolen som helhed, kommer som udgangspunkt fra skolelederen.

Orientering ved hændelser i en klasse Hvis der har været en hændelse i en klasse, som vi vurderer, at alle klassens forældre bør have kendskab til, sender vi som regel en orientering til forældrene om:

• Hvad der er sket.

• Hvad skolen har gjort eller gør som opfølgning

Af hensyn til de involverede elever kan vi sjældent dele alle detaljer om en sag. Vi vil dog altid bestræbe os på at give den information, der er nødvendig for at skabe tryghed og forståelse for skolens håndtering.

• Hvis du som forælder har behov for yderligere oplysninger i relation til dit eget barn, skal du kontakte os.

Informationsniveauet ændrer sig i løbet af et barns skoleforløb

Informationsniveauet er naturligt større i indskolingen. Skolen arbejder bevidst på, at børnene over tid selv lærer at modtage informationer, så en større del kan gives direkte til dem i stedet for at skulle gennem jer forældre først.

Praktiske detaljer

• Vi vil opfordre dig til at slå notifikationen til på Aula og læse beskeder hver dag.

• Hvis der skulle opstå behov for hurtigt at komme i kontakt med dig, vil vi ringe eller sende en sms.

• Fra skolens side vil vi bestræbe os på at samle fælles beskeder (f.eks. en gang om ugen) samt ensrette måden, hvorpå vi giver beskeder (f.eks. om lektier). Husk at give konstruktiv feedback, hvis du oplever, at tingene kan gøres mere hensigtsmæssigt.

• Skriv som udgangspunkt på Aula. Vi bekræfter modtagelse  snarest muligt og giver besked, hvis vi har brug for at undersøge tingene nærmere.

• Hvis du vil i telefonisk kontakt, opfordrer vi til, at du via Aula aftaler ’telefonmøde’ med lærerne/pædagogerne.

• Det vil være muligt at lave individuelle aftaler.

Forældremøder – om klassens trivsel og udvikling

Der afholdes som udgangspunkt et forældremøde om året. For særlig aftale om afholdelse af 2 x forældremøder og 1 x skole-hjemsamtale på 0.-3. årgang. (se note 1 herunder)

• Forældremøder vil overvejende have et fokus på klassens samlede trivsel og udvikling.

• Vi forventer, at du deltager i forældremøder, og at du aktivt støtter op om klassens trivsel og udvikling.

• Vi bestræber vi os på at skabe gode rammer for, at du og de andre forældre kan drøfte de ting, som har betydning i forhold klassens trivsel og udvikling.

• Du er med til at sætte rammen og have indflydelse på indholdet – så kom endelig med konstruktiv feedback til ramme og indhold.

Note 1: Det er aftalt med bestyrelsen, at vi afprøver en model, hvor indskolingen (0.-3. årg.) afholder 2 x forældremøder og 1 x skole-hjemsamtaler, mens 4.-9. årg. fortsat afholder møder efter nuværende model (1 x forældremøde og 2 x skole-hjemsamtaler). Det fordrer, at den anden lovpligtige tilbagemelding, skolen skal give til forældrene om elevernes faglige fremskridt, bliver givet skriftlig i indskolingen (NB via meddelelsesbogen). Klubben vil meget gerne deltage på sidste forældre på 3. årg. (distrikt). Hertil vil klubben gerne inviteres med til forældremøder på 4.-9. årg. (distrikt).

Skolen er opmærksom på, at der ofte bliver afholdt mere end blot et forældremøde i udskolingen (lejrtur på 5. og 8. årg.). Klubben vil meget gerne deltage på sidste forældre på 3. årg. (distrikt).

Skole-hjemsamtaler – om dit barns læring, udvikling og trivsel

• Skole-hjemsamtaler omhandler dit barns læring, udvikling og trivsel, og vil som udgangspunkt blive afholdt to gange om året.

• Du vil hver gang få en status på fremmøde, trivsel og læring, hvor vi bestræber os på at tage udgangspunkt i data herom.

• Vi forventer, at du deltager i skole-hjemsamtaler, og at du aktivt støtter op om dit barns læring, udvikling og trivsel.

• Hvis du skulle være forhindret i at deltage, skal du give meddelelse til lærerne/pædagogerne.

• Skole-hjemsamtaler vil efter aftale kunne afvikles virtuelt.

Klasseråd

• Det er aftalt med bestyrelsen, at der skal være klasseråd i alle almenklasser.

• I specialklasserne har vi aftalt, at der forsøges at etableres ét specialklasseråd (se note 2)

• Klasserådene skal sammen med lærerne og pædagogerne være med til at sikre bedst mulig kommunikation.

• Skolen har ansvar for, at klassera det inddrages i planlægning og afholdelse af forældremøder. Herunder at inddrage klasserådet ift. arbejde med klassens trivselsmæssige udvikling (det handler ikke om enkelte børn, men om klassen som helhed).

• Klasserådene tager initiativ til sociale arrangementer for klassen i samarbejde med andre forældre – gerne pa årgangen. Klasserådene skal have en særlig opmærksomhed på, hvordan familier, der sjældent svarer eller deltager, kan inddrages eller som minimum deres børn kan.

• Klasserådene er ligeledes tænkt som et bindeled til skolebestyrelsen.

• Skolebestyrelsen kan sende principper i høring hos klasseforældreråd, ligesom klasseråd kan sende ideer til skolebestyrelsen.

• Skolebestyrelsen orienterer klasserådene om skolebestyrelsesarbejdet samt relevante

  emner desangående.

Note 2: Det er i skrivende stund (august 2025) ikke været muligt at etableret et sådant forældreråd pa Specialområdet.

Vedtaget i skolebestyrelsen den 18. august 2009.

Nederst på siden står regelsættet for børns erstatningsansvar fra Børn og Unge-forvaltningen.

Det betyder i praksis på Møllevangskolen:

• Når en elev forsætligt laver en skade på skolens inventar, bygning m.v., så udfylder eleven og klasselæreren blanket "skadesanmeldelse"

• Denne afleveres til pædagogisk leder/afdelingsleder, som kontakter hjemmet.

• Eleven får blanketten med hjem til forældrenes indberetning til forsikringsselskab.

• Skolen opgør erstatningsbeløbet og sender en regning til forældrene (eller direkte til forsikringsselskabet, såfremt policenr. er oplyst).

• Klasselæreren orienterer klassen om, at elevens forældre er erstatningspligtige og benytter lejligheden til at tale om erstatningsansvar. Dette er tænkt som en forebyggende indsats.

• Personalet underrettes på Medarbejderinfo.

Når elever/børn forvolder skade - børns erstatningsansvar

Fra erstatningsansvarsloven: Børns erstatningsansvar m.v.

§ 24 a. Børn under 15 år er erstatningspligtigt for skadegørende handlinger efter samme regler, som personer over denne alder. Dog kan erstatningen nedsættes eller endog helt bortfalde, for så vidt det findes billigt på grund af manglende udvikling hos barnet, handlingens beskaffenhed og omstændighederne i øvrigt, derunder navnlig forholdet mellem den skadegørendes og den skadelidendes evne til at bære tabet og udsigten til, at skaden kan fås godtgjort hos andre.

Med andre ord

Børn er erstatningsansvarlige på samme måde som voksne. Et erstatningskrav rejses principielt over for den skadevoldende elev - ikke over for forældrene, idet disse ikke har et ansvar for den skade, som deres barn har forvoldt. Henvendelsen rettes til forældrene, som værger for barnet.

Den i § 24 a nævnte adgang til at nedsætte en erstatning kommer ifølge retspraksis ikke på tale i tilfælde, hvor eleven er dækket af en ansvarsforsikring, eller hvor elevens handling er farlig eller præget af grov uagtsomhed.

Ansvarsforsikringer

Den ansvars/indboforsikring, som forældrene har tegnet, dækker i overensstemmelse med de vilkår, som forsikringen er tegnet under. Forsikringen dækker skader, der er forvoldt ved uagtsom adfærd (simpel eller grov uagtsomhed), og i almindelighed også skader, der er forvoldt med forsæt af et barn, der ikke er fyldt 14 år.

Praksis vedr. fastholdelse af erstatningskrav

Erstatningskrav fastholdes, når eleven/barnet er ansvarsforsikret. I mange tilfælde vil forældre ønske at ”rydde op” efter deres barn og derfor betale en erstatning, der ikke er dækket af en ansvarsforsikring, fx når eleven/den unge er over 14 år gammel og har forvoldt skaden med fortsæt. Når der ikke i øvrigt kan opnås erstatning for en skade, foreligger der adgang til at indgå en Trepartsaftale, dvs. en aftale mellem skole, elev og forældre om, at eleven via arbejdsindsats “betaler” en rimelig erstatning. Der henvises til den særlige vejledning om Trepartsaftaler.

Brug af blanket, når hjemmet gives meddelelse om, at eleven/barnet har forvoldt skade

Det forudsættes, at skolen inddrager eleven i forløbet efter, at skaden er forvoldt. Eleven inddrages, når den del af blanketten, hvor der redegøres for hændelsesforløbet, skal udfyldes. Redegørelsen om hændelsesforløbet skal være så detaljeret, at det sikres, at skolen efterfølgende har mulighed for at diskutere sagen med et forsikringsselskab. Det er således ikke tilstrækkeligt at skrive, at Peter ved uagtsomhed har slået en rude i stykker. Det skal eksempelvis oplyses, at Peter i kådhed har kastet en hård snebold efter Poul, der stod i nærheden af en rude, og at Peter ramte ruden i stedet for at ramme Poul.

Kommer skolen i den situation, at forsikringsselskabet lægger et hændelsesforløb til grund, som ikke svarer til det reelle hændelsesforløb, kan skolen henvise til redegørelsen, således som den er oplyst på blanketten. Konstateres mangler i denne redegørelse, kan eleven medvirke, når skolen efterfølgende laver en mere fuldstændig redegørelse - denne tiltrædes af eleven, forudsat tilstrækkelig alder/modenhed, og eftersendes til forsikringsselskabet. Kopi sendes til familien.

Århus Kommune er ikke selvforsikrende

Under den indledende kontakt med et forsikringsselskab, spørger selskabet i mange tilfælde skolen om skolens/kommunens forsikringsforhold - ofte handler det om ituslåede ruder. Man skal oplyse at Børn og Unge ikke har tegnet forsikring for glasskader.

Bygningsafdelingen

Spørgsmål vedrørende behandling af skader på bygninger og bygningsdele behandles i Bygningsafdelingen.